OBS! Signalement opdateret. Syd- og Sønderjyllands Politi beder borgere ringe til 1-1-4, hvis de ser den undvegne fange
Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en undvegen fange og beder borgere kontakte politiet, hvis man ser ham.
Der er tale en 50-årig mand, der er indsat i Renbæk Fængsel ved Skærbæk i Sønderjylland. Han undveg mandag klokken 19.21 fra sygehuset i Aabenraa.
Manden beskrives som 175 cm høj, spinkel af bygning og lys i huden. Han har mørkt hår, er karseklippet på toppen af hovedet og skaldet i sider og nakke og har skægstubbe. Han har et anker tatoveret på venstre håndled. Han var ved flugten iført en sort langærmet trøje, hvide sygehusbukser og sorte handsker.
Den 50-årige mand vurderes ikke som farlig, men politiet opfordrer borgerne til at ringe til politiet på telefon 1-1-4, hvis man ser den undvegne fange. Så vil politiet håndtere sagen.