BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vild med planlægning og koordinering? Mestrer du det komplekse puslespil, og er du kreativ i din opgaveløsning? Så er det måske dig, vi søger.
Vi er en hjemmepleje med ca. 60 ansatte fordelt på fastansatte medarbejdere, og timeafløsere. Vi dækker dagvagter og aftenvagter – alle ugens syv dage, 365 dage om året.
Du får ansvaret for at lægge vagtplaner for samtlige medarbejdere under hensyntagen til vores kerneopgave, overenskomster og medarbejdernes ønsker og behov. Du skal desuden være med til at sikre afvikling af medarbejdernes ferie og frihed.
Vagtplanlægningen er en hjørnesten i medarbejdertrivslen. Det er væsentligt for at borgerne modtager hjælp med de rette kompetencer, og det er en forudsætning for den gode økonomistyring. Som vagtplanlægger skal du være med til at sikre kontinuiteten i medarbejdernes grundrul og mødeplaner, og du skal være på forkant med personaleressourcer i de perioder hvor der er ferie og helligdage. Det er en kompleks opgave, og lyst til at blive udfordret er et krav. Ud over vagtplanlægning vil du få opgaver inden for planlægning og koordinering af kurser, uddannelser, møder osv. Du får en stor rolle i at sikre den daglige drift og samarbejde, både internt i huset men også med udefrakommende samarbejdspartnere.
Uddannelsesmæssigt kan du have forskellige baggrunde. Alt efter dit faglige ståsted vil dine opgaver eventuelt kunne udvides til at dække andre områder, for eksempel undervisning af medarbejdere, koordinatoropgaver, projektstyring og lettere ledelsesopgaver delegeret fra distriktslederen.
I udvælgelsen af ansøgere lægger vi vægt på din personlige profil, kompetencer, engagement og erfaring.
Vi søger dig, som
- er ansvarsbevidst i forhold til dine opgaver
- er i stand til at træffe hurtige og præcise beslutninger
- arbejder struktureret og har evne til langtidsplanlægning
- besidder gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt
- er rummelig, fleksibel og diplomatisk
- har viden om sundhedsfaglige overenskomster eller er hurtig til at sætte dig ind i disse.
Derfor skal du vælge os
Du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil, og være med til at definere netop din funktion i samarbejde med distriktsleder. Vi er en personalegruppe, der er kendt for vores gode humør, høje faglighed og en anerkendende tilgang til hinanden og vores opgaver.
Stillingen er efter gældende lovgivning opslået som fuld tid på 37 timer pr. uge, men hvis du ønsker færre timer end fuld tid, kan vi drøfte dette.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Storegade 49, 6780 Skærbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017778