Vi søger en studentermedhjælper under uddannelse til socialrådgiver til Renbæk Fængsel med gennemsnitlig 20 timer pr. uge. Stillingen er tidsbegrænset i perioden 1. august 2025 til 31. december 2025.
Som studentermedhjælper skal du medvirke til at styrke arbejdet med en stærk modtagelsesafdeling, der sikrer, at vi har en ensartet og gennemarbejdet proces for indsatte. Modtagelsesafdelingen tager imod nye indsatte og sikrer, at der sker en struktureret modtagelsesproces, hvor den indsatte introduceres til den kommende dagligdag i fængslet.
Om jobbet og dine ansvarsområder
Opgaver du bl.a. skal varetage:
- Styrke modtagelsesafdelingen
- Understøtte en styrkelse af struktur og kontrol af samtaler og informationer til nye indsatte
- Gennemgang af modtagelsesprocessen, så gældende regler og rammer overholdes ift. nye indsatte
- Bistå med daglige administrative opgaver
Vi forventer, at du er under uddannelse som socialrådgiver, at du har erfaring med at arbejde skriftligt, og er vant til at dokumentere din sagsbehandling.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til kriminalforsorgen og har kendskab til brug af kriminalforsorgens Klientsystem og PUMA.
Vi lægger vægt på, at du:
- formulerer dig godt både skriftligt og mundtligt
- har flair og evner for sagsbehandling
- har erfaring med og kan lide at arbejde med mennesker, og at du evner at samarbejde med klienter, kollegaer og ledelse på en professionel og fagligt kompetent måde
- udviser overblik og evner at fastholde det i komplekse situationer og samtidig er fleksibel og anerkendende over for andres situation
- evner at arbejde selvstændigt såvel som i teams
- Passende oplæring i diverse it-systemer
- En alsidig og spændende hverdag i en organisation, hvor vi har stort fokus på at løse en samfundskritisk opgave
- En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
- God mulighed for personlig og faglig udvikling
- Sundhedsordning
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område, samt §35 i organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse.
Stillingen er en timelønnet deltidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 20 timer om ugen. Arbejdstimerne placeres som udgangspunkt efter aftale med egen leder. Vi er fleksible i forhold til arbejdsplanlægning, så det kan passe med dit skema på din uddannelse, så længe det harmonerer med arbejdsopgaverne.
Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Dit primære tjenestested vil indtil videre være Institution Sydvestjylland, Renbæk Fængsel, Renbækvej 12, 6780 Skærbæk.
Du vil referere til enhedschefen.
Stillingen er tidsbegrænset og forventes besat 1. august 2025 eller snarest muligt derefter med slutdato 31. december 2025.
Om os
Institution Sydvestjylland er en del af Kriminalforsorgen Vest, der ud over Renbæk Fængsel også består af Esbjerg Arrest.
Renbæk Fængsel ligger i Sønderjylland 10 km øst for Skærbæk. Der er 204 pladser, heraf 134 åbne fængselspladser og 70 lukkede pladser. Fængslet modtager afsonere fra hele landet. I det åbne fængsel modtages især afsonere fra Syd- og Sønderjylland.
Ansøgning
Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for, at du er aktivt studerende, og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest tirsdag den 15. juli 2025 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 16. juli 2025.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte følgende:
Uge 27 kl. 08.00-16.00: forebyggelseskoordinator Dennis Mikkelsen, telefon 7255 3197.
Uge 28 kl. 08.00-16.00: institutionschef Jørn Støvring Kristensen, telefon 7240 3001.
For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden: www.kriminalforsorgen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Renbæk Fængsel, Renbækvej, 6780 Skærbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/652bcc40-8d9e-4475-9de4-b34b1eb920a7