Har du lyst til, gennem din socialfaglige viden og dine gode samarbejdsevner, at medvirke til at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet? Vil du være en del af et fængsel, hvor vi sammen har fokus på at skabe og udvikle en god og meningsfuld opgaveløsning, og hvor vi både er ambitiøse og resultatorienterede? Så læs mere her.
Vi søger selvstændige og ansvarsbevidste socialrådgivere med mulighed for tiltrædelse den 01.01.2026 eller snarest derefter. Der er tale om to fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Den ene stilling er en fast stilling, og den anden er et vikariat, der løber frem til den 31. december 2026.
Dine ansvarsområder
Som socialrådgiver i Renbæk Fængsel vil du sammen med fængslets øvrige socialrådgivere skulle sikre varetagelse af den sociale og kriminalforsorgsmæssige sagsbehandling omkring klienterne, hvilket sker i et tværfagligt samarbejde med en bred skare af forskellige faggrupper, såsom værkmestre, fængselsbetjente, misbrugsbehandlere, lærere, sundhedsfagligt personale m.fl. Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Udarbejdelse af LS/RNR screeninger
- Udarbejdelse af afsonings- og handleplaner på klienterne
- At sikre opkvalificering af visitation til behandling, hvilket sker i tæt samarbejde med fængslets behandlingsafdeling
- At samarbejde med øvrige faggrupper, såvel interne som eksterne, om den fælles opgave at bringe klienten sikkert videre til et liv uden kriminalitet
- At fungere som socialfaglig sparringspartner i institutionens enheder
- At sikre at der arbejdes målrettet med at leve op til kravene i sagsbehandlingen i samarbejde med socialrådgiverkollegaer, fængselsbetjente og andre faggrupper
- At sikre dynamiske og hensigtsmæssige arbejdsgange i forhold til den daglige drift sammen med det øvrige personale
- At varetage kontaktpersonsarbejde for egen sagsstamme, hvor motiverende samtaler er væsentlige.
Om dig
Vi forventer, at du er uddannet socialrådgiver, og at du derudover:
- Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, men også evner at arbejde selvstændigt
- Arbejder målrettet, og vægter høj faglighed med klienten i centrum
- Har overblik og kan prioritere
- Arbejder struktureret og systematisk i en travl hverdag
- Er psykisk robust og handlekraftig
- Har personlig autoritet.
Om jobbet
Som socialrådgiver vil du have din daglige gang i Renbæk Fængsels åbne og lukkede afdeling. Du vil få din egen sagsstamme af klienter samt varetage opgaver i forbindelse med modtagelse af klienterne. I modtagelsen skal der indenfor 10 hverdage udarbejdes en afsoningsplan for klienterne. Afsoningsplanen beskriver overordnet, hvilket behov klienten har, og hvilke indsatser der skal prioriteres under afsoningen, så den enkelte understøttes til et kriminalitetsfrit liv efter endt afsoning. Afsoningsplanen tager afsæt i en LS/RNR screening. Alle socialrådgivere i kriminalforsorgen bliver certificeret til at varetage LS/RNR screeninger.
Vi tilbyder
- Et udfordrende og selvstændigt job
- Stor indflydelse på arbejdsfeltet og tilrettelæggelse af egen arbejdsdag
- En dynamisk arbejdsplads med humor, arbejdsglæde og meget varierende arbejdsopgaver
- Gode kollegaer at sparre med.
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for socialrådgivere i staten og er omfattet af aftale om ny løn.
- Stillingerne er fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
- Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Arbejdsstedet er beliggende på Renbækvej 12,6780 Skærbæk.
- Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
- Stillingen forventes besat 1. januar 2026.
Om os
Institution Sydvestjylland består af enhederne Renbæk Fængsel med både åbne og lukkede fængselsafsnit samt Esbjerg Arrest. I alt er der ca. 260 indsatte/klienter tilknyttet institutionen, der varetages af ca. 130 medarbejdere.
Ansøgning
Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den 27. oktober 2025.
Vi forventer at holde samtaler uge 44.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser, samt indhente reference.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Institutionschef Jørn Støvring på telefonnummer 72 40 30 01 eller Fungerende Enhedsleder Dennis Mikkelsen på telefonnummer 72 55 31 97.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Renbæk Fængsel, Renbækvej, 6780 Skærbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8bf76815-ccb5-4087-b007-c52b34053a9c