BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for arbejdet med borgere i eget hjem? Trives du med en omskiftelig hverdag og vil du være en del af vores dejlige hjemmepleje? Så er det måske dig, der er vores nye kollega.
En af vores dygtige social- og sundhedsassistenter skal videre på uddannelse, og vi søger derfor hendes afløser. Vi søger dig, som er uddannet social- og sundhedsassistent, og som med din faglighed og engagement vil være med til at sikre, at vores borgere får den pleje og omsorg, de har brug for.
I hjemmeplejen distrikt Skærbæk er vi pt. ca. 50 medarbejdere fordelt på dagvagt og aftenvagt.
Vi deler hus med distriktets sygeplejersker og rehab ergoterapeut, som vi samarbejder tæt med. Vi har fælles vagtstart, hvor vi hver morgen mødes for at drøfte og planlægge de sidste detaljer for dagen.
Vi dækker et stort område. Fra Rejsby i nord, til Mjolden i syd. Fra Rømø i vest til Gånsager i øst. Vi har pt. 20 ruter i dagvagt. 10 af ruterne er bilruter, resten er cykelruter, og vi stiller enten bil eller cykel til rådighed. Vi er delt i fire grupper, med fast personale tilknyttet, for at borgerne opnår mest mulig kontinuitet
Vi vægter faglighed og læring højt, og har flere mødefora. hvor vi mødes med tværfaglige sparringspartnere – alt sammen for at yde den bedste omsorg og pleje for vores borgere.
Vi forventer. at du
- kan varetage og tage ansvar for plejen hos borgere i eget hjem
- evner hurtigt at indgå i en tillidsfuld relation med borgeren
- evner at samarbejde med borgere, pårørende og kollegaer
- har gode samarbejdsevner og prioriterer det tværfaglige samarbejde højt
- har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver – kombineret med evnen til at navigere i en til tider uforudsigelig hverdag.
Vi tilbyder
- en fast stilling på 30-32 timer pr. uge
- weekendvagt hver anden weekend
- høj faglighed, udvikling og et godt kollegialt fællesskab
- god sparring mellem faggrupper
- medbestemmelse og selvstændighed
- humor og en uformel omgangstone med plads til forskelligheder.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(30-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Storegade 49, 6780 Skærbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5950671