Sikkerhedskoordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at bidrage til sikkerheden for medarbejdere i kriminalforsorgen på Institution Sydvestjylland samt til styring og koordinering af sikkerhedsarbejdet på tværs af kriminalforsorgen. Så har du nu mulighed for at blive sikkerhedskoordinator ved Institution Sydvestjylland.

Kriminalforsorgen har besluttet at styrke sikkerhedsarbejdet på Kriminalforsorgens institutioner, hvorfor der flyttes ressourcer ud lokalt på de enkelte institutioner.

Vi søger derfor en sikkerhedskoordinator, som skal være med til at styre, prioritere og koordinere indsatserne inden for sikkerhedsområdet.

Dine opgaver
Arbejdsopgaverne er alsidige, og du vil både få faste ansvarsområder og ansvar for skiftende opgaver og projekter.

Du skal understøtte, at vores opgaveportefølje koordineres og kvalificeres, og at der er tempo på implementeringen. Dette medfører blandt andet følgende opgaver;

  • understøttelse af implementering af beslutninger, tiltag og faglige standarder, herunder koncernfælles og lokale mål samt oversættelse af disse, således at institutionsledelsen sikrer implementering af tiltag på baggrund heraf
  • controlling på institutionens datakvalitet vedr. fx sikkerhedsstandarder, visitationsstandarder, visitationsfund eller undvigelser mv. samt opfølgning på institutionens særlige sikkerhedshændelser
  • tovholder for teknisk sikkerhed, herunder medvirken til prioritering og håndtering af investeringer i sikkerhedsanlæg på institutionen
  • medvirken til at implementere relevante faglige strategier, herunder udvikling og fastholdelse af institutionens generelle sikkerhedsbevidsthed, planlægning, udførelse og opfølgning på daglige scenarietræninger, samt planlægge og bistå i afvikling af øvelser i institutionen, så der sikres vedligeholdelse af medarbejderes operationelle kompetencer
  • ansvarlig for at opdatere beredskabsplaner i institutionen
  • forberede, deltagelse i, opfølgning og bidrag til afrapportering af sikkerhedsinspektioner
  • udvikling/tilpasning af årshjul ift. sikkerhedstemaer med udgangspunkt i det aktuelle institutionsregime
  • bidrage til lokal opfølgning og læring i forbindelse med vold og trusler i institutionen
  • bidrage til høringssvar inden for eget fagområde
Hvem er du?
Du har en faglig relevant uddannelse, f.eks. fængselsbetjent, politibetjent eller relevant akademisk uddannelse. Du kan dit projektlederhåndværk, og du føler dig hjemme i en politisk styret organisation. Du trives med facilitering af større og mindre grupper i forbindelse med workshops, processer og møder inden for dine ansvarsområder.

Du er imødekommende og dygtig til at kommunikere, og du er opsøgende, lyttende og eksekverende. Du bidrager til og vægter det gode arbejdsmiljø og det gode kollegaskab højt. Du har øje for at opbygge gode relationer med vores interessenter, både interne og eksterne, og du trives i samspillet med dem.

Du er god til at have fokus på enkeltelementer samtidig med, at du kan bevare overblikket i større sammenhænge.

Vi tilbyder

  • Høj grad af frihed og fleksibilitet til at planlægge opgaveløsningen samt mulighed for ad hoc hjemmearbejde
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
  • Et spændende stillingsindhold i en organisation, der løser en samfundskritisk opgave
  • Rig mulighed for personlig og faglig udvikling
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til relevant gældende overenskomst, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.

Såfremt du på nuværende tidspunkt er ansat i kriminalforsorgen som uniformeret tjenestemand, bevarer du din tjenestemandsansættelse. Lønindplacering sker da i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne om Ny Løn.

Som tjenestemandsansat er ansættelsesområdet Justitsministeriet med tilhørende institutioner.

Som overenskomstansat er ansættelsesområdet Kriminalforsorgen.

Tjenestestedet er Institution Sydvestjylland, Renbæk Fængsel, Renbækvej 12 6780 Skærbæk.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Stillingen forventes besat 1. januar 2024 eller efter nærmere aftale.

Du vil referere til institutionschefen.

Hvem er vi?
Institution Sydvestjylland består af Renbæk fængsel og Esbjerg arrest.
Renbæk fængsel ligger i Sønderjylland 10 km øst for Skærbæk. Der er 204 pladser, heraf 134 åbne fængselspladser og 70 lukkede pladser. Fængslet modtager afsonere fra hele landet. I det åbne fængsel modtages især afsonere fra Syd- og Sønderjylland.
Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”. Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag skal være modtaget senest den 21. november 2023. Såfremt du er ansat som tjenestemand skal du sammen med din ansøgning eller senest den 27. november 2023 tillige indsende en bedømmelse fra din chef.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 - 48.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionschef Brian Hedensted på tlf. 72555523

Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Renbæk Fængsel, Renbækvej, 6780 Skærbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937808

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet