Omsorgsmedhjælper til Rosenvænget Botilbud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at gøre en forskel for den enkelte borger? Kunne du tænke dig at arbejde med komplekse opgaver? Og vil du være en del af et spændende hus? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega.

Rosenvænget Botilbud er et specialiseret tilbud, hvor der arbejdes med komplekse opgaveløsninger. Vi arbejder struktureret, målrettet og udviklende. Du bliver en del af et team til borgere, der vil og kan mere. Rosenvænget er et §107 og §108 tilbud. Vi arbejder ud fra dels korte, men også lange målopfyldelser. Vi udarbejder målene ud fra SMART-modellen.

Som ny kollega til os har du lyst til gøre en forskel for den enkelte borger. Din etik, ordentlighed og lyst til at gøre en forskel er i højsædet, og du kan italesætte den lige såvel som at bruge den. 

Stillingen er efter gældende lovgivning opslået som fuld tid på 37 timer pr. uge, men hvis du ønsker færre timer end fuld tid, kan vi drøfte dette. Dog minimum 25 timer pr. uge. Dine vagter varierer af dag- og aftenvagter, i tidsrummet kl. 7 - 23 og arbejde hver anden weekend.

Er du den rette kandidat er der også mulighed for at videreuddanne dig her ved os. Vi kan for eksempel tilbyde dig en udviklingsplan, så du kan få tilbudt en uddannelse som pædagogisk assistent (PAU). Dette forudsætter dog, at du har været ansat i Tønder Kommune i to år. Men vi vil gerne gøre vores til, at du på sigt kan kalde dig pædagogisk assistent. 

Du indgår i et spændende hus, der er i gang med at sætte en spændende retning. Derfor er der mulighed for, at netop du får indflydelse på, hvad vi skal være kendt for. Vi sætter en stor ære i, at værdsætte hinandens kompetencer og bruge dem korrekt.

”Bare fordi min vej i livet er anderledes end din, betyder det ikke, at jeg er gået forkert.”

Velkommen til Rosenvænget

Rosenvænget er en del af Voksen Social Området, hvilket vil sige borgere med fysisk og psykisk støttebehov. På Rosenvænget er der 16 borgere. 

På Rosenvænget arbejder vi ud fra KRAP, kontakt-ø, og ikke mindst efter struktur. Herudover er de i det ene team, begyndt at koble Eden-pædagogik på. Der er to teams, som bevidst arbejder meget forskelligt. Så går du med drømmen om at blive en del af vores team, så send din ansøgning til os. Vi lover, at det bliver et spændende sted at være en del af.

Arbejdet med borgerne kræver, at du kan arbejde med forskellige pædagogiske retninger, mentalt og fysiologisk. Ikke mindst tør du spørge og lære af dine kollegaer. Ligesom du vejleder dine kolleger, får du vejledning inden for andre områder.

Som dine primære opgaver kommer du blandt andet til at

  • tilbyde den enkelte borger at nå sin drøm om udvikling
  • støtte den enkelte borger i hverdagen
  • dokumentere i Nexus
  • arbejde sammen og holde møder med interne/eksterne faggrupper, heriblandt læger og psykiatere.

Er du interesseret i stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Golsche Knappe på tlf. 40 27 47 59 eller at ringe direkte til huset på tlf. 40 16 41 97.

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler, og vi gør opmærksom på at vi indhenter straffeattest inden du bliver ansat.

Tiltrædelse er hurtigst muligt, og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Tøndevej 47A, 6780 Skærbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004681

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet