BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vores SFO-leder igennem 33 år går på pension, så vi søger en ny kaptajn til at overtage roret. Er du pædagog og drømmer om at lede og videreudvikle vores dejlige SFO, som ligger på en helt ny skole, så luk computeren op og start på ansøgningen nu.
Der er tale om en fast 37 timers stilling med tiltrædelse 1. januar 2024.
Fakta om SFO’en
Vi har ca. 130 børn i SFO’en i alderen 5 til 12 år. Vi har morgen-SFO fra kl. 6 - 8 og åbent om eftermiddagen fra kl. 14 - 17 (fredage 16.30). I skoleferierne er åbningstiden kl. 6 - 17. Du får ansvaret for at lede ni dygtige medarbejdere, som brænder for SFO’en.
Vi har lokalefællesskab med indskolingen, men SFO’en har også nogle lokaler, der kun er for SFO. Vi benytter skolens faglokaler og de gode udenomsarealer med legeplads, bålhytte, shelters, boldbaner mm.
Vi har fokus på bevægelse og samarbejder med idrætsforeningerne om dette. Vi har fast svømmedag hver torsdag og flytter gerne aktiviteterne ud i naturen. Vi arbejder med en ugeplan med planlagte aktiviteter, så vi sikrer et godt pædagogisk indhold. Vi har henover året forskellige aftenarrangementer, blandt andet med overnatning i vores shelters. Der er en velfungerende forældrebetalt mellemmåltidsordning, som SFO’en bestyrer. Der er rig mulighed for i samarbejde med medarbejderne at forme den fremtidige pædagogiske linje i SFO’en.
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog, og at du vedhæfter dit eksamensbevis, når du søger
- har mod på ledelse og interesse i at udvikle og drifte SFO’en
- bidrager med spændende aktiviteter for børnene i din børnetid
- har personaleansvar for SFO’ens medarbejdere herunder MUS, ansættelser og lignende
- i samarbejde med skolens viceskoleleder har ansvaret for budgettet
- samarbejder med uddannelsesinstitutioner om praktikanter
- samarbejder med de lokale børnehaver omkring skolestarten og brobygningen
- laver arbejdsplaner for medarbejderne
- har lyst til at arbejde i inkluderende miljøer i tæt samarbejde med lærere og pædagoger
- arbejder ud fra et anerkendende perspektiv
- bidrager til det gode arbejdsklima, der er på skolen
- i skolens velfungerende ledelsesteam både har øje for SFO’en og resten af skolen
- deltager i skolebestyrelsesmøderne efter behov.
Vi forventer ikke, at du har styr på alle opgaverne fra første dag, men at du er nysgerrig og gerne vil sætte dig ind i tingene. Som ny leder hos os bliver du sat grundigt ind i opgaverne af den tidligere SFO leder, og du sparrer løbende med resten af ledelsesteamet. Derudover får du en mentor, som er SFO leder et andet sted i kommunen.
Fakta om skolen
Vi er en faseopdelt folkeskole med ca. 85 ansatte og 545 elever fordelt på 2 - 3 spor i almenklasserne og et specialtilbud med ca. 25 elever. I 2021 er vi flyttet ind på en nybygget skole, hvilket giver os fantastiske rammer til at levere spændende undervisning og SFO.
Vi tilbyder
- en ambitiøs medarbejdergruppe med et højt engagement
- et godt arbejdsmiljø, hvor humor fylder meget
- en arbejdsplads, hvor der er fokus på nye tiltag for at styrke fagligheden
- en mentorordning for nye kollegaer
- en velfungerende personaleforening
- et erfarent ledelsesteam som ikke er bange for fornyelse
- en skolebestyrelse og forældrekreds som er konstruktivt deltagende i skolelivet.
Løn og ansættelse
Fast stilling på 37 timer pr. uge. Tiltrædelse den 1. januar 2024. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Klaus Fog på tlf. 21 15 69 09 og gerne aftale et besøg på skolen.
Send ansøgning med relevante bilag og referencer via link senest d. 20. november 2023. Vi forventer at holde første runde ansættelsessamtaler den 23. november sent eftermiddag/tidlig aften. En eventuel anden samtale holdes den 28. november 2023 sent eftermiddag. Ansættelsen forudsætter en tilfredsstillende straffe- og børneattest.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tønder Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tønder Kommune, Skoletoften 1, 6780 Skærbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933558