Indskolingslærer til elever med særlige behov på Skærbæk Distriktsskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en lærer med interesse i at undervise vores yngste elever i en specialklasse for 0.-2. årgang. Klassen består af seks dejlige elever, der har brug for tæt guidning af voksne, som både formår at være omsorgsfulde og rammesættende for at eleverne kan trives i skolen og lære noget. Der undervises i skolens fagrække på begynderniveau. Undervisningen er en kombination af fælles temaer og individuelt materiale. Klassen har en fast pædagog med i alle timerne, som kender eleverne godt, og som har en aktiv rolle i undervisningen.

Du skal være indstillet på, at det specialpædagogiske fylder mere end det faglige. I nogle tilfælde er der brug for, at du kan hjælpe med personlig hygiejne.

Fakta om skolen

Vi er en faseopdelt folkeskole med ca. 85 ansatte og 545 elever fordelt på to-tre spor i almenklasserne og et specialtilbud med ca. 25 elever. Vi er på en nybygget skole, hvilket giver os fantastiske rammer til at levere spændende undervisning.

Vi tilbyder

  • en ambitiøs medarbejdergruppe med et højt engagement
  • et godt arbejdsmiljø, hvor humor fylder meget og hvor personaleforeningen er aktiv
  • en arbejdsplads, hvor der er fokus på nye tiltag for at styrke fagligheden
  • en fleksordning med mulighed for at lægge noget af arbejdstiden hjemme
  • et gennemsnitligt ugentligt undervisningstimetal på 25 lektioner for skolens lærere – færre hvis du er nyuddannet
  • en mentorordning for nye kollegaer.

Vi forventer at du

  • er uddannet lærer og vedhæfter dit eksamensbevis, når du søger
  • skaber læring og trivsel
  • er en tydelig voksen og har stærke klasseledelseskompetencer
  • har lyst til at arbejde i inkluderende miljøer i tæt samarbejde med lærere og pædagoger
  • bidrager til det gode arbejdsklima, der er på skolen
  • har en professionel tilgang til arbejdet, og at du reflekterer over egen praksis.

Løn og ansættelse 

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2024. Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Klaus Fog på tlf. 21 15 69 09.

Send ansøgning med relevante bilag og referencer via link senest den 16. februar 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 27. februar 2024 om eftermiddagen. Ansættelsen forudsætter en tilfredsstillende straffe- og børneattest.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Skoletoften 1, 6780 Skærbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985935

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet