Fængselslærer søges til undervisning i matematik, idræt og samfundsfag i Renbæk Fængsel

dato

Vi søger en god og fagligt stærk fængselslærer til matematik-, idræt- eller samfundsfagsundervisning. Har du efteruddannelse i forhold til FVU, er det absolut en fordel, men ikke et krav.



Dine ansvarsområder

De daglige arbejdsopgaver består hovedsageligt af:

  • Undervisning, herunder testning af indsatte
  • Motivering, støtte og fastholdelse af de indsatte i uddannelsesforløb
  • Tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper omkring de indsatte
  • Sagsbehandling i samarbejde med socialrådgivere og betjente, herunder handleplansarbejde
  • Administrative opgaver i forbindelse med undervisningen


Om dig

Vi forventer derfor, at du er uddannet lærer med matematik som linjefag, og:

  • har enten idræt eller samfundsfag som linjefag
  • er efteruddannet FVU-lærer og, eller har mod på efteruddannelserne
  • har voksenpædagogisk erfaring
  • har lyst til at arbejde med vores målgruppe
  • er dygtig til undervisningsdifferentiering
  • motiverer de indsatte til uddannelse
  • er fleksibel og indstillet på undervisning på alle fængslets afdelinger samt i arresten
  • er omstillingsparat, da skolen løbende tilpasser undervisningsstrukturen til de indsattes behov og efterspørgsel
  • er selvkørende, men også reflekterende og ved, hvornår du har behov for kollegaer at sparre med


Vi forventer også, at du er selvstændig, igangsættende, serviceorienteret og parat til at indgå i en spændende hverdag, hvor opgaven med at bringe de indsatte bedre videre til et liv uden kriminalitet, blandt andet gennem uddannelse, er i centrum. Endelig lægger vi vægt på, at du som person kan og vil støtte op om det gode arbejdsmiljø ved at have godt humør og lyst til at arbejde i teams.



Om jobbet

Som fængselslærer indgår du i et team med skolens øvrige lærere, vejleder og erhvervsuddannelseskoordinator omkring undervisning af indsatte i henholdsvis fængslets åbne og lukkede afdeling samt i arresten. Du indgår i et tværfagligt samarbejde med lærerkollegaer, fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere med flere. Du skal søge stillingen, hvis du har lyst til:



  • at gøre en vigtig forskel i arbejdet med at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet?
  • at undervise voksne på små hold, i strukturerede rammer,
  • at indgå i et lærerteam på 4 med høj grad af indflydelse på indhold og årsplanlægning,
  • at al forberedelse foregår i arbejdstiden imellem kl. 07:30-15:30 (ingen aften- og weekendarbejde),
  • at ferieafholdelse er fleksibel i løbet af kalenderåret


Vi tilbyder

  • En stilling på en attraktiv arbejdsplads hvor alle medarbejdere har en væsentlig og værdifuld rolle i forhold til løsning af en vigtig samfundsopgave
  • En spændende stilling hvor der er plads til kreative ideer inden for fængslets rammer
  • Et uhøjtideligt miljø med plads til humor men med en respektfuld tone
  • Et miljø med høj faglighed og ordentlighed
  • Tværfagligt samarbejde med flere forskellige faggrupper
  • En ”både og”-tankegang hvor det både er muligt at have fokus på fængslets drift, herunder sikkerhed, og hvor udvikling og forandring også er et fokusområde
Vi sikrer en grundig introduktion til arbejdet og arbejdspladsen, hvor faglig sparring med øvrige kolleger er i højsæde. Endvidere garanterer vi, at du får stor indflydelse på din arbejdsdag.



Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for fængselslærere m.fl. og de hertil indgående lokalaftaler.

  • Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er fordelt på dagstjeneste mandag-fredag.
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Dit primære tjenestested vil indtil videre være Renbæk Fængsel, Renbækvej 12, 6780 Skærbæk.
  • Du vil referere til enhedschefen.
  • Stillingen forventes besat 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter.


Om os

Sydvestjyllands fængsel og arrest består ud over Renbæk Fængsel desuden også af Esbjerg Arrest.



Ansøgning

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”. Din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 18. januar 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 4.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesvejleder Tina Jürgensen, telefon 7255 3137, eller enhedschef Maria Nehrkorn, telefon 7240 3014.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Renbæk Fængsel, Renbækvej, 6780 Skærbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/297b676d-6169-45e1-bd80-32ff2dff6d81

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet