Engagerede tilkaldevikarer søges til Rosenvænget for at støtte borgere med funktionsnedsættelser

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du hjertet på rette sted, og vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger dygtige og engagerede tilkaldevikarer til både dag-, aften-, nat og weekendvagter. Arbejdstiden ligger typisk i tidsrummene kl. 7.00 - 15.00, kl. 15.00 - 23.00 eller kl. 22.45 - 7.00.

På Rosenvænget arbejder vi under servicelovens §85, §107 & §108. På Rosenvænget Bostøtte bor der på nuværende tidspunkt 12 borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Og på Rosenvænget Botilbud bor der på nuværende tidspunkt 16 borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. 

For os er det centralt, at borgerne lever et meningsfuldt og givende liv, og at de hver dag får den stimuli og fysiske aktivitet, som de har behov for.

Som vores nye kollega får du

  • opgaver, der udfordrer og udvikler dig
  • en arbejdsplads, hvor der er plads til fleksibilitet og mangfoldighed
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel
  • god oplæring.

Dine opgaver er

  • plejeopgaver
  • pædagogiske opgaver
  • praktiske opgaver som at hjælpe borgerne med tøjvask, oprydning, lettere rengøring m.m.
  • medicinadministration
  • skriftlig dokumentation i vores dokumentationssystem.

Derudover

  • trives du i et miljø, hvor ikke to dage er ens, og hvor en tydelig og målrettet kommunikation er en del af den pædagogiske praksis
  • har du gode it-kundskaber og kan udtrykke dig godt i tale og på skrift samt forstår vigtigheden af dokumentation
  • har du respekt for beboernes selv- og medbestemmelse
  • følger du de strukturer, der er for borgerne og dokumenterer dine observationer omkring borgerne og derved bidrager til deres udvikling
  • kan du arbejde selvstændigt og struktureret.

Er du interesseret i at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Lena Kvistgaard-Perrson på tlf. 20 21 58 45 eller fagkoordinator Anne-Mette Kjær Petersen på tlf. 24 92 28 34.

Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.  

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tønder Kommune, Tøndevej 47, 6780 Skærbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6144564

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet