Embedsdyrlæge til kødkontrol og fødevaresikkerhed hos Danish Crown Skærbæk

dato

Vil du være med til at sikre fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd? Så søg stillingen som embedsdyrlæge ved Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Kødkontrollen ved Danish Crown Skærbæk.

Om jobbet
Vi søger en dyrlæge til en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. juni 2026 eller tidligere. Det vil også være muligt med deltidsansættelse.
Som embedsdyrlæge bliver du en del af styrelsens kontrolenhed for kødkontrol af slagtedyr. Formålet med kontrollen er, at sikre overholdelse af krav til dyresundhed og dyrevelfærd samt at kontrollere slagtekroppe og organer med henblik på godkendelse til fødevarer i Danmark og til eksport.

Stillingen kræver du kan/har viljen til at lære, at håndtere myndighedsrollen professionelt. Som embedsdyrlæge, er det gennem tydelig og præcis kommunikation, at vi sikrer overholdelse af reglerne. Samtidig har vi fokus på og ansvaret for, at bevare et godt og respektfuldt samarbejde med både kolleger og eksterne aktører. Der er mulighed for at specialisere sig inden for flere fagområder.
Du vil foruden samarbejdet i sektionen også blive en del af et tværgående netværk af dyrlæger ved Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som udveksler erfaringer, og som sparrer med hinanden.

Dine arbejdsopgaver

  • Sagsbehandling og udarbejdelse af den daglige kontrolrapport (du oplæres i vores juridiske sagsgang).
  • Ante mortem inspektion, herunder opgaver med dyrevelfærd og transportegnethed.
  • Kontrol med dyretransporter ved aflæsning.
  • Kontrolopgaver relateret til fødevaresikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd samt hygiejne og eksport. Herunder tilsyn, audits og certifikatudstedelse.
  • Opgaver på slagtekæden i forbindelse med sygemærkede dyr, mistanke diagnoser og kvalitetskontrol. Den almindelige båndkontrol varetages af tilsynsteknikere og kun undtagelsesvis af embedsdyrlæger.
Om dig

  • Du har autorisation som dansk dyrlæge.
  • Du er fagligt nysgerrig og engageret, og du trives i et team, hvor sparring og erfaringsudveksling er en naturlig del af hverdagen.
  • Du har gode samarbejdsevner og bidrager med et godt humør i dagligdagen.
  • Du har en professionel fremtræden, hvor du tager ansvar for opgaverne, også når der er travlt.
  • Du kommunikerer godt på dansk, både mundtligt og skriftligt.
  • Erfaring fra kødkontrol eller veterinær-/fødevarekontrol er en fordel, men erfaring fra praksis er også værdifuldt.
  • Er du nyuddannet står vi klar til at lære dig grundigt op.
  • Der er gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling.
Om os
Din kommende sektionsleder Ulrike fortæller: ”Vi har en åben og fri omgangstone, hvor jeg går op i, at medarbejdere inddrages og informeres i videst muligt omfang”.
Conny, din kommende dyrlægekollega, fortæller: ”Jeg har udfordrende og meningsfulde opgaver, som giver mig stor tilfredshed og gør hver dag spændende. Tiden flyver af sted og jeg arbejder sammen med dejlige kollegaer”.

Du vil blive en del af vores dyrlægeteam, som sammen med dig, består af 4 dyrlæger. Derudover består vores hold af 9 tilsynsteknikere, en tilsynsteknikerelev, en sekretær og en sektionsleder.
Tilsammen har vi en bred faglig viden og erfaring. Vi drager dagligt nytte af hinandens erfaringer i opgavevaretagelsens udfordringer. Du vil også samarbejde i netværk med embedsdyrlæger fra andre af landets slagterier.
Vi har fokus grundig onboarding og skræddersyr et introduktionsforløb til dig, så du får viden om Styrelsens opgaver både lokalt og på tværs af afdelinger.

Afdelingen for kødkontrol, i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er del af en politisk styret organisation, som tilpasses løbende til moderne samfundskrav, hvor implementering af ny lovgivning mv. kræver fokus på udvikling af kompetencer og rammer. Der er derfor prioriteret løbende opkvalificering af medarbejderne.

Det praktiske
Arbejdsstedet er Danish Crown Skærbæk, Åbenråvej 11, 6780 Skærbæk.
Arbejdstiden ligger mellem klokken 6.25 og klokken 16.00 med forskellige vagter, som gerne skal ligge omkring 8 timer. Arbejdsstedet kører udelukkende daghold.
Der slagtes i øjeblikket ca. 5.000 søer pr. uge på daghold.

Ansættelsen sker efter gældende Protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Fødevarestyrelsens dyrlæger ved eksportslagterier mv. Til dyrlæger på eksportslagterier gives et slagteritillæg på enten 5.808,44 kr. pr. måned (gives ved indplacering på basisløntrin 1-5) eller 7.473,94 kr. pr. måned (gives ved indplacering på basisløntrin 6 eller derover). Herudover gives et særligt slagteritillæg på 2.883,40 kr. pr. måned til alle – uanset basisløntrin. Det vil være muligt at forhandle et kvalifikationstillæg alt efter den enkeltes kvalifikationer i relation til stillingen. Pensionsbidraget for dyrlæger ved eksportslagterier udgør 18,07 % samt særlig feriegodtgørelse.

Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen har du mulighed for at komme på besøg for at få et indblik i dagligdagen inden du søger stillingen. Du kan også se en video om arbejdet som embedsdyrlæge i Kødkontrollen her.
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, eller ønsker at komme på besøg, så er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ulrike Diller på tlf. 30673362 eller på mail uldi@fvst.dk.

Du kan læse mere om at være dyrlæge i Fødevarestyrelsen på vores hjemmeside https://foedevarestyrelsen.dk/om-os/job.
Du søger stillingen ved at sende en kort ansøgning vedlagt eksamensbevis og relevante bilag online i vores rekrutteringssystem. Ansøgningsfrist 13. april 2026
Samtaler vil blive afholdt den 17. april 2026 på Danish Crown Skærbæk, Åbenråvej 11, 6780 Skærbæk.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vi arbejder for en bæredygtig fødevareproduktion med fokus på sikre fødevarer og sunde dyr. Vi står bl.a. bag de velkendte smiley-kontroller i cafeer og restauranter, holder øje med dyrenes sundhed og velfærd og har ansvaret for de officielle kostråd til befolkningen.
Vi er i alt ca. 1800 medarbejdere og tæller alt fra jurister, dyrlæger og it-specialister til tilsynsførende, laboranter og kontoransatte fordelt over hele landet. Mindst én ting har vi til fælles: Vi arbejder for føden.

Læs mere på
Fødevarestyrelsen.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Kødkontrollen, Danish Crown Skærbæk, Åbenråvej, 6780 Skærbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d6348236-d6e2-4d16-97db-4156dd9ea2a9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet