Bliv en del af et engageret team som dansklærer i kriminalforsorgen

dato

Dansklærer med engelsk eller samfundsfag som linjefag søges

Har du lyst til:

  • at gøre en vigtig forskel i arbejdet med at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet?
  • at undervise voksne på små hold, i strukturerede rammer,
  • at indgå i et lærerteam på 4 med høj grad af indflydelse på indhold og årsplanlægning,
  • at al forberedelse foregår i arbejdstiden imellem kl. 07:30-15:30 (ingen aften- og weekendarbejde),
  • at ferieafholdelse er fleksibel i løbet af kalenderåret
Vi søger en god og fagligt stærk fængselslærer til dansk-, engelsk- eller samfundsfagsundervisning.

Til vores team søger vi en lærer med dansk som linjefag. Har du efteruddannelse i forhold til FVU, er det absolut en fordel, men ikke et krav.


Om jobbet

Som fængselslærer indgår du i et team med skolens øvrige lærere, vejleder og erhvervsuddannelseskoordinator omkring undervisning af indsatte i henholdsvis fængslets åbne og lukkede afdeling samt i arresten.

Du indgår i et tværfagligt samarbejde med lærerkollegaer, fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere med flere.


De daglige arbejdsopgaver består hovedsageligt af:

  • Undervisning, herunder testning af indsatte
  • Motivering, støtte og fastholdelse af de indsatte i uddannelsesforløb
  • Tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper omkring de indsatte
  • Sagsbehandling i samarbejde med socialrådgivere og betjente, herunder handleplansarbejde
  • Administrative opgaver i forbindelse med undervisningen
Om dig

Vi forventer derfor, at du er uddannet lærer med dansk som linjefag, og:

  • har enten engelsk eller samfundsfag som linjefag
  • er efteruddannet FVU-lærer og/eller OBU-lærer, eller har mod på efteruddannelserne
  • har voksenpædagogisk erfaring
  • har lyst til at arbejde med vores målgruppe
  • er dygtig til undervisningsdifferentiering
  • motiverer de indsatte til uddannelse
  • er fleksibel og indstillet på undervisning på alle fængslets afdelinger samt i arresten
  • er omstillingsparat, da skolen løbende tilpasser undervisningsstrukturen til de indsattes behov og efterspørgsel
  • er selvkørende, men også reflekterende og ved, hvornår du har behov for kollegaer at sparre med
Vi forventer også, at du er selvstændig, igangsættende, serviceorienteret og parat til at indgå i en spændende hverdag, hvor opgaven med at bringe de indsatte bedre videre til et liv uden kriminalitet, blandt andet gennem uddannelse, er i centrum. Endelig lægger vi vægt på, at du som person kan og vil støtte op om det gode arbejdsmiljø ved at have godt humør og lyst til at arbejde i teams.


Vi tilbyder

  • En stilling på en attraktiv arbejdsplads hvor alle medarbejdere har en væsentlig og værdifuld rolle i forhold til løsning af en vigtig samfundsopgave
  • En spændende stilling hvor der er plads til kreative ideer inden for fængslets rammer
  • Et uhøjtideligt miljø med plads til humor men med en respektfuld tone
  • Et miljø med høj faglighed og ordentlighed
  • Tværfagligt samarbejde med flere forskellige faggrupper
  • En ”både og”-tankegang hvor det både er muligt at have fokus på fængslets drift, herunder sikkerhed, og hvor udvikling og forandring også er et fokusområde
Vi sikrer en grundig introduktion til arbejdet og arbejdspladsen, hvor faglig sparring med øvrige kolleger er i højsæde. Endvidere garanterer vi, at du får stor indflydelse på din arbejdsdag.


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for fængselslærere m.fl. og de hertil indgående lokalaftaler.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Arbejdstiden er fordelt på dagstjeneste mandag-fredag.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen. Dit primære tjenestested vil indtil videre være Renbæk Fængsel, Renbækvej 12, 6780 Skærbæk.

Du vil referere til enhedschefen.

Stillingen forventes besat 1. oktober 2025 eller snarest muligt derefter.

Om os

Institution Sydvestjylland er en del af Kriminalforsorgen Syddanmark, der ud over Renbæk Fængsel også består af Esbjerg Arrest.

Ansøgning

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget senest den 12. august 2025.
Samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesvejleder Tina Jürgensen, telefon 7255 3137, eller enhedschef Maria Nehrkorn, telefon 7240 3014.

Du kan finde flere oplysninger om kriminalforsorgen her: www.kriminalforsorgen.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tønder Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Renbæk Fængsel, Renbækvej, 6780 Skærbæk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8de13bfc-32fc-49c0-b1aa-1fdd437b6708

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet